Skagenfood måltidskasser

Skagenfoods måltidskasser er et oplagt valg for dig, der sætter pris på god mad og gerne vil sikre dig, at du får den anbefalede mængde fisk hver uge. Men der er som bekendt mange forskellige leverandører af måltidskasser, og derfor er det også helt okay at være i tvivl om, hvorvidt Skagenfood er det rette valg for dig. Vi håber, at vi kan være med til at give dig afklaring.
8.5/10 (Ekspertbedømmelse)
Leverandøren er bedømt som #5 i kategorien Udbydere

Gennem guiden / anmeldelsen her vil vi forsøge at gøre dig lidt klogere på, hvad der gør Skagenfood til en særlig leverandør. Ligeledes vil du blive præsenteret for nogle af leverandørens forskellige måltidskasser såvel som opskrifter, rabatmuligheder m.v.

Alt dette skulle gerne bidrage til, at du kan tage en endelig beslutning om, hvorvidt du skal bestille måltidskasser fra Skagenfood, eller om du skal vælge en konkurrerende leverandør.

Læs vores guide / anmeldelse af Skagenfood med fokus på deres måltidskasser herunder.

Fact: Skagenfood leverer måltidskasser til over 20.000 abonnenter

Fordele og ulemper ved leverandøren:

Positivt
  • Tusindvis af glade kunder (se selv på Trustpilot)
  • Vælg mellem +15 forskellige måltidskasser
  • Frisk fisk og lækre måltider
  • Ingen binding
  • Mulighed for ferieafmelding
  • Gratis levering (med få undtagelser)
  • Vegetariske alternativer
  • 100 % økologisk grønt og kolonial
  • God app (app’en gør det bl.a. muligt at have de lækre opskrifter lige ved hånden)
Negativt
  • Nogle måltidskasser kan kun bestilles til 2 eller 3 dage
  • Kuvertprisen er høj (men fisk er dyrt til deres forsvar)
  • Besværlig opsigelse (du skal kontakte kundeservice og kan ikke blot opsige via hjemmesiden)
1

Skagenfood og deres måltidskasser udmærker sig på mange parametre

Måltidskasser med mange fordele

Skagenfood gør det godt på en lang række forskellige parametre.

Først og fremmest er de naturligvis ekstraordinært gode til det med fisk – naturligt nok. I dag tilbyder de fleste leverandører af måltidskasser en eller flere måltidskasser med fisk, men ingen gør det i lige så stor stil som Skagenfood. Er du derfor glad for fisk, så kunne denne leverandør meget vel være den rette for dig.

Skagenfood ér kendt for at levere måltidskasser med havfriske fisk, men de kan faktisk også tilbyde meget andet, herunder vegetariske måltidskasser. Mere om dette senere i anmeldelsen.

Samtidig er måltiderne kendt for at være sunde og varierede samt bestående af masser af råvarer af høj kvalitet. Det er ligeledes værd at bemærke, at i modsætning til mange af de andre leverandører, så kan du bestille en måltidskasse til én person fra Skagenfood. Dette er et kæmpe plus, hvis du bor alene.

Skagenfood kan desuden bryste sig af udelukkende at levere 100 % økologisk grønt og kolonial. 

Endelig er der masser af måltidskasser at vælge imellem, og det er lige præcis det, som vi vil kigge lidt nærmere på i det følgende afsnit. Mulighederne tæller nemlig både Favorit Måltidskassen, 600 Kcal. Kassen, MK MåltidsKassen, Just Heat Kassen, Pescetar Måltidskassen og mange flere!

Pressebilleder fra Skagenfood:

2

Vælg mellem Favorit, Just Heat, Lyn, Glutenvenlig m.fl.

Vælg mellem +15 forskellige måltidskasser

I skrivende stund tilbyder Skagenfood +15 forskellige måltidskasser, der hver især har noget at byde på.

Uanset om du er vegetar, om du skal have så meget fisk som muligt, om du er glutenallergiker, eller om du bare skal have noget hurtig og let mad, så kan Skagenfood indfri dit ønske.

Nedenstående er blot nogle af de mest populære måltidskasser:

  • Favorit: Mad fra alle verdenshjørner med fisk, kød og fjerkræ (et sikkert valg)
  • Just Heat: Færdigretter, der bare skal i ovnen og så er du klar til at spise (klar på 15 min.)
  • Lyn: Hverdagsretter med fisk, kød og fjerkræ, der kan tilberedes på omtrent 30 minutter
  • Glutenvenlig: Sunde og glutenvenlige måltider med frisk fisk, kød og vegetarretter

Du kan med fordel besøge Skagenfoods hjemmeside, hvor du kan finde en komplet oversigt over alle deres måltidskasser samt ugens menu for hver af disse.

Vi kan blandt andet allerede nu afsløre, at der er retter som eksempelvis:

  • Mør okse i sennepssauce med bagte tomater og squash
  • Ovnbagt kulmule med persillecrust, champignons, spinat, knuste kartofler og safransovs
  • Blomkålsgratin med stegt laks
  • Rejecocktail med ristet brød og bagte selleri
  • Hoisin glaserede kødboller med sesam og pak choy, samt gulerodssalt med nudler

Begynder din mund også at løbe i vand blot ved tanken om ovenstående retter, så prøv da en måltidskasse fra Skagenfood. Det vil du næppe fortryde.

Fisk fra Skagenfood
3

Skagenfood gør en stor indsats for at undgå madspild

Stor indsats for at minimere madspild

En af de helt store grunde til at bestille en måltidskasse helt generelt er, at man kan gøre en aktiv indsats for at minimere sit madspild.

Skagenfood bestræber sig først og fremmest på ikke at købe mere frugt og grønt samt øvrige råvarer ind, end at der kan nå at blive afsat, inden varerne går på dato. Dette kan være en svær opgave, idet der skal tages højde for udsving i ordreantallet, ligesom der helt naturligt vil være kvalitetsmæssige frasorteringer.

Ligesom de fleste andre leverandører, så har Skagenfood hyppigt mad i overskud, men overskudsmaden går ikke til spilde. Det overskydende frugt og grønt (og eventuelle tørvarer) bliver samlet i en måltidskasse, der går under navnet Madspilds Kassen. Vælg Madspilds Kassen fra Skagenfood, hvis du vil være med til at minimere madspild! (kan indeholde frugt og grønt samt tørvarer).

Skagenfood forsøger endvidere at holde deres emballageforbrug nede på et minimum – uden at gå på kompromis med hygiejnen naturligvis.

4

Skagenfood rabatkode: Sådan indløser du din rabatkode

Indløsning af rabatkoder

Har du fået fingrene i en Skagenfood rabatkode, der giver dig mulighed for at spare penge på lækker og sund mad? Så kræver det naturligvis, at du sørger for at indløse den, inden du betaler for din måltidskasse, men hvordan foregår det helt nøjagtigt?

Det har vi sørget for at beskrive i nedenstående trin-for-trin guide:

  1. Gå til Skagenfoods hjemmeside
  2. Vælg den måltidskasse, som du gerne vil bestille
  3. Indtast dit postnummer samt vælg leveringsdage og -frekvens
  4. Læg bestillingen i kurven og gå til din kurv
  5. Tjek, at alt stemmer
  6. Indtast din rabatkode i feltet Rabatkode under kurven
  7. Klik Brug rabatkode
  8. Færdiggør din bestilling og glæd dig over de penge, du har sparet
5

Spar penge på måltidskasser hos Skagenfood som ny kunde

Nye kunder kan spare mange penge

Som ny kunde hos Skagenfood kan du glæde dig over, at de gerne vil byde dig hjertens velkommen. Derfor giver de rabat på din første levering. Faktisk kan du være heldig at få helt op mod 25 % rabat, når du første gang bestiller en måltidskasse fra Skagenfood.

Rabatten forudsætter dog, at du laver lidt research. Du skal nemlig typisk selv finde en gyldig rabatkode. Enten kan du være heldig at finde rabatkoder her på siden, men det bedste sted at være opmærksom er på Skagenfoods egen hjemmeside og deres øvrige kanaler, hvor de gerne reklamerer med muligheden for at spare penge.

Fiskeret
6

Sådan bestiller du madkasser hos leverandøren

Guide til bestilling af måltidskasser hos Skagenfood

Når du har besluttet dig for, at du gerne vil bestille en madkasse fra Skagenfood, så er det bare med at få den bestilt. Måden du gør det på er beskrevet i nedenstående trin-for-trin guide:

  1. Gå til Skagenfoods hjemmeside
  2. Vælg den måltidskasse, som du gerne vil bestille (vælg mellem +15 forskellige kasser)
  3. Indtast dit postnummer og klik på Tjek leveringsdage
  4. Tag stilling til eventuelle tilvalg, hvis det har interesse (f.eks. frugt)
  5. Vælg den leveringsdag, du foretrækker
  6. Vælg leveringsfrekvens (eksempelvis enkelt levering eller levering hver uge)
  7. Vælg første leveringsdato
  8. Klik på Bestil
  9. Gå til kurven og gennemfør din bestilling ved at indtaste dine leverings- og faktureringsoplysninger

Bemærk: Der er ingen binding, og du kan derfor altid opsige dit abonnement på måltidskasser (ligeledes er der mulighed for at ferieafmelde)

Laks med grøntsager
7

Levering fra Skagenfood

Gratis levering til hele landet med DAO og Sublog

Måltidskasserne fra Skagenfood bliver altid leveret i flamingokasser – lige til din hoveddør. Råvarerne er endvidere pakket på en sådan måde, at de sagtens kan holde sig friske, til du kommer hjem fra arbejde e.l. Du skal derfor ikke nødvendigvis være hjemme på leveringstidspunktet.

Leveringen sker i samarbejde med Sublog og DAO, der begge er kendt for at levere om morgenen. Der kan derfor meget vel stå en måltidskasse klar til dig foran din dør, når du vågner om morgenen.

Som udgangspunkt er leveringen helt gratis. Du skal kun betale fragt, hvis du vælger at foretage enkeltkøb, eller hvis du bestiller andre varer, hvis de andre varer ikke leveres sammen med din måltidskasse. Her vil fragtprisen være enten 49 eller 19 kr.

8

Ugens indhold: Hvad kommer min måltidskasse til at indeholde?

Dette indeholder ugens måltidskasse

Indholdet af din måltidskasse kommer til at variere fra uge til uge gennem hele året. Du kan dog altid gå ind på Skagenfoods hjemmeside og se, hvad den igangværende og kommende uges menu består af. Dermed ved du altid, hvilke måltider du kan se frem til at nyde.

9

Det skal du vide om Skagenfood som virksomhed

Værd at vide om Skagenfood som virksomhed

Skagenfood er en dansk virksomhed, der blevet stiftet af et ægtepar tilbage i 2001 med idéen om, at danskerne skulle have nem adgang til velsmagende måltider og frisk fisk.

Parret bag virksomheden hedder Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen. De køber så vidt muligt deres fisk fra mindre fiskekuttere, der sjældent er på havet i mere end to dage, og derfor kan du være sikker på, at din fisk er praktisk talt nyfanget, når den bliver leveret.

Alle deres grøntsager og kolonialvarer er ligeledes økologiske, hvilket blot understreger, at dette er en virksomhed, der lægger vægt på god og sund mad.

10

Kontakt leverandøren

Kom i kontakt med Skagenfood

Hvis du gerne vil i kontakt med Skagenfood, kan du kontakte dem på alle hverdage og om søndagen inden for de oplyste åbningstider. De konkrete kontakttider fremgår af leverandørens hjemmeside, så klik dig forbi denne.

Har du spørgsmål til din ordre, råvarer, portionsstørrelser, levering eller noget helt femte, så kontakt Skagenfood på kundeservice@skagenfood.dk eller ring til dem på 70200630.

Skagenfood A/S holder til på Hyttefadsvej 8 i Strandby (nær Skagen).

11

Skagenfoods opskrifter sikrer dig masser af variation i din madlavning

Masser af gratis opskrifter på lækre retter – med og uden fisk

Hvis du tager et kig på de forskellige opskrifter, som Skagenfood har på deres hjemmeside, og som bliver sendt med måltidskasserne, vil du se, at de spænder vidt. Selvom mange af ingredienserne går igen, så er det vidt forskellige måltider, der bliver tilberedt i sidste ende.

Det betyder, at du med Skagenfoods måltidskasser får en sund og varieret kost, som de færreste formår at opnå i samme grad, hvis de selv står for madplan, indkøb og madlavning.

Skagenfood byder bl.a. på opskrifter på følgende:

  • Lange
  • Pighvar
  • Kulmule
  • Havtaske
  • Helleflynder
  • Kuller
  • Lyssej
  • Mørksejfilet
  • Stjerneskud
  • Skærising
  • … og meget mere!

Opskrifterne ligger frit tilgængelige på leverandørens hjemmeside for både kunder og ikke-kunder. Opskriftssiderne indeholder altid information om ingredienser, fremgangsmåde, allergener og tilberedningstid.

Du har tilmed mulighed for at bedømme opskrifterne fra Skagenfood på deres hjemmeside.

12

Spørgsmål og svar

Svar på de mest stillede spørgsmål

Hvem ejer Skagenfood?

Skagenfood A/S er i dag ejet af Salling Group A/S og KUBA Holding ApS. Sidstnævnte er ejet af ægteparret, som stiftede virksomheden; Betina Houmann Kühn og Peter Bagge-Nielsen. Salling Group A/S ejer størstedelen af virksomheden – omtrent 90 %.

Er Skagenfoods måltidskasser kun for fiskeelskere?

Skagenfoods måltidskasser er i høj grad præget af fisk, men har også masser af vegetariske retter samt måltider med kød og fjerkræ. Så nej, du behøver ikke at elske fisk for at kunne nyde måltiderne fra Skagenfood.

Hvor tit får jeg leveret måltidskasserne?

Du bestemmer selv, hvor ofte du får leveret måltidskasser fra Skagenfood. Det kan enten være en enkelt levering, hver uge, hver anden uge eller hver fjerde uge. Angiv blot dit ønske ved bestilling.

8.5Ekspertbedømmelse
Anmeldelse af Skagenfoods måltidskasser

Skagenfood skiller sig ikke kun ud fra mængden af leverandører af måltidskasser ved at være ærkedansk. Skagenfood udmærker sig også ved at have et så stort og målrettet fokus på at levere måltidskasser indeholdende friskfanget fisk fra de danske have. Leverandøren holder til nær Skagen i det nordlige Jylland, men har fornøjelsen af at levere lækker og frisk fisk til hele landet. I dag har Skagenfood tusindvis af tilfredse abonnenter fra hele landet, og vi forstår hvorfor. Leverandøren byder nemlig på fantastiske råvarer, veludviklede opskrifter, gratis levering og fokus på madspild for blot at nævne nogle af fordelene. Skagenfood er næsten den perfekte leverandør af måltidskasser, hvis vi ser bort fra den relativt høje kuvertpris og den lidt besværlige opsigelsesproces.

Råvarer
9.6
Pris
7.5
Portionsstørrelser
8.5
Levering
8.4

Vi vil sætte pris på, hvis du vil dele din oplevelse med leverandøren:

Anmeld leverandøren og hjælp andre

Din samlede bedømmelse

Nymaaltidskasse.dk
Logo