Der er mange års erfaring og en lang historie bag Halkær Ådal. Faktisk startede idéen om virksomheden allerede tilbage i 2008, men det var først i 2013, at virksomheden blev stiftet. Siden da har de lavet færdigretter til salg i butikker og til hjemmelevering.
Du husker måske at have set Halkær Ådal i Løvens Hule tilbage i 2016, hvor Ilse Jacobsen endte med at investere i virksomheden. Det går tilsyneladende fortsat strygende for måltidskasseleverandøren, og det er der en årsag til.
Læs med i vores Halkær Ådal anmeldelse / guide, og bliv klogere på om deres måltidskasser er noget for dig.
Fordele og ulemper ved leverandøren:
Halkær Ådal har succes med at levere sunde færdigretter til døren
Måltidskasseleverandøren Halkær Ådal er kendt for at levere sunde færdigretter til døren. Maden kommer nedfrossen, hvilket betyder, at det er nemt at varme den op, når man skal spise. Men bare fordi, at der er tale om frosne færdigretter, er det ikke ensbetydende med, at der er gået på kompromis med noget.
Faktisk laver Halkær Ådal alt fra bunden, de bruger ikke smagsforstærkere eller andre tilsætningsstoffer, og så er det i øvrigt altid økologisk mad, der bliver leveret. Du kommer med andre ord ikke til at opleve kedelige retter, men derimod næringsholdig mad, der er nemt at håndtere, smager godt og er sundt.
Screenshots fra Halkaeraadal.dk:
Vælg mellem fem måltidskasser fra leverandøren
Konceptet hos Halkær Ådal er opbygget således, at du kan vælge mellem fem forskellige måltidskasser. De er alle proppet til randen med sunde færdigretter og økologi. Forskellen ligger således i typerne af måltider, som bliver leveret med hver af de fem kasser.
Dertil er der muligheden for vælg-selv måltider, hvor du kan sammensætte din egen måltidskasse, hvis det er det, du ønsker.
De fem kasser består af følgende:
- Halkær Kassen
- Pensionist Kassen
- Vegetar Kassen
- Grønt + Fisk Kassen
- Grønt + Fisk + Fugl Kassen
Lignende leverandør: Det Danske Madhus
#1 Halkær Kassen
Når du vælger Halkær Kassen, får du en kasse bestående af typiske hverdagsretter, som har sin gang i de fleste danske hjem. Det kunne eksempelvis være frikadeller, karbonader, oksebryst og boller i karry. Dertil kan du også af og til få leveret mad inspireret fra andre dele af verden, men som typisk er meget populære herhjemme. Det kunne eksempelvis være svenske kødboller, indisk tikka masala og lignende.
Halkær Kassen byder på mad til 3, 5, 7 eller 10 dage, og kan bestilles med ingen, 2, 5 eller 7 desserter. Samtidig kan du få måltider til mellem 1 og 3 person(er).
#2 Pensionist Kassen
Pensionist Kassen er frit tilgængelig for alle, men er særlig tiltænkt som færdigretter til ældre. Det viser sig gennem de mildt krydrede retter, der er lette at tygge, og som ofte også er meget klassisk danske. Det vil sige, at der er tale om hakkebøf med bløde løg, frikadeller med kartofler og brun sovs og så videre.
Denne måltidskasse er også velegnet til ældre i den forstand, at de ikke behøver at få leveret mad så ofte. De kan nemlig vælge mellem enten 10 eller 12 måltider pr. levering – dog kun 5 desserter. Derudover, er Pensionist Kassen lavet til enlige eller par uden børn, og kan således kun bestilles til 1 eller 2 person(er).
#3 Vegetar Kassen
Når du bestiller Vegetar Kassen fra Halkær Ådal, får du naturligvis leveret vegetariske måltider. Det kan både være meget traditionelle retter, der er blevet tilpasset til at være vegetariske, eller det kan være mere moderne måltider. Eksempler kunne være chili sin carne, paella med nødder, spinatlasagne, frikadeller af gulerødder og lignende.
Vegetar Kassen kan bestilles til mellem 1 og 3 person(er), og man få mad til 3, 5, 7 eller 10 dage. Ligesom med Halkær Kassen, er der også enten ingen dessert eller dessert til 2, 5 eller 7 dage.
#4 Grønt + Fisk Kassen
Er du pescetar, og spiser du dermed ikke kød, men fisk? Så skal du overveje Grønt + Fisk Kassen. Det er nemlig en version af ovenstående måltidskasse til vegetarer, men med et supplement af fiskemåltider. Det betyder, at du udover førnævnte eksempler på vegetariske retter, også kan glæde dig til fiskefrikadeller, skindstegt kulmule og lignende.
Kassen kan bestilles til 5, 7 eller 10 dage og til mellem 1 og 3 person(er).
#5 Grønt + Fisk + Fugl Kassen
Vi fortsætter næsten i samme dur; for Grønt + Fisk + Fugl Kassen er en yderligere udvidelse af de to ovenstående måltidskasser. Den er nemlig målrettet pesco-pollotarer, som generelt spiser vegetarisk, men også indtager både fisk og fugl. Som du muligvis har gættet, betyder det, at du foruden de ovennævnte eksempler på måltider, også kan glæde dig til eksempelvis retter med kyllingelår, kylling i karry og lignende.
Sådan foregår bestillingen hos Halkær Ådal
Er du fristet af en af måltidskasserne fra Halkær Ådal? Så er det bare med at bestille. Det er heldigvis ganske nemt. Se nedenstående for en lille guide til, hvordan du griber bestillingen an:
- Gå til Halkær Ådals hjemmeside
- Vælg den måltidskasse, som du er mest interesseret i
- Angiv, hvor mange personer, dage og desserter du ønsker
- Se prisen efterhånden, som du vælger ting til og fra
- Læg bestillingen i kurven, når du er tilfreds
- Klik på Se kurv
- Gå til kassen, hvis alt stemmer
- Indtast dine oplysninger og indtast eventuelt en rabatkode
- Angiv, hvor ofte og hvornår maden skal leveres
- Færdiggør bestillingen
Lignende leverandør: Kokkens Hverdagsmad
Det skal du vide om leveringen
Maden fra Halkær Ådal leveres på tirsdage, onsdage og torsdage i tidsrummet 07:00 til 17:00. Der bliver som udgangspunkt leveret til hele Danmark med undtagelse af øer, der ikke er brofaste.
Du behøver ikke at være hjemme, da maden leveres frossent. Det vil typisk være frossent frem til klokken 19, og skal herefter opbevares på køl. Det kan de blive i op til 3 dage, mens de frosne retter kan holde sig i op til 1 år i fryseren.
Sæt nemt leveringerne på pause eller opsig ved behov
Når du har bestilt din første måltidskasse hos Halkær Ådal, får du en konto. Via denne kan du nemt se status på dine bestillinger. Dertil kan du nemt sætte leveringerne på pause, hvis du eksempelvis er på ferie eller af anden årsag ikke behøver at få leveret sunde færdigretter til døren i en periode.
Har du behov for at opsige dit abonnement på måltidskasser fra Halkær Ådal, er det heller intet problem.
Spørgsmål og svar
Har Halkær Ådal været med i Løvens Hule?
Ja. Halkær Ådal deltog i Løvens Hule i 2016, hvor de fik en investering fra Ilse Jacobsen.
Hvordan bruger jeg en rabatkode hos Halkær Ådal?
Du bruger en rabatkode hos Halkær Ådal ved at gennemføre din bestilling som normalt. Lige inden at du indtaster dine fakturerings- og leveringsoplysninger, kan du indtaste rabatkoden i et separat felt.
Hvor mange personer og dage kan jeg bestille måltider til?
Halkær Ådal tilbyder bestilling af måltidskasser til mellem 1 og 4 person(er) samt 3, 5, 7 eller 10 dage. Der vil være nogle måltidskasser med færre valgmuligheder i forhold til både dage og personer.
Hvordan kontakter jeg Halkær Ådal?
Du kan kontakte Halkær Ådal på telefon (51 91 46 42) eller e-mail (kundeservice@halkaeraadal.dk). Deres kundeservice har åbent fra tirsdag til fredag mellem klokken 08:00 og 11:30.