Måltidskasser til 1 person
Ser du dig gerne fri for at lave mad i det daglige? Eller er du træt af, at du ikke kan finde på nye madretter, du kan lave? I så fald kan du glæde dig over, at der findes et utal af lækre måltidskasser til 1 person på det danske marked.
Skab dig et overblik over de mange lækre måltidskasser til enlige på denne underside.
Får du leveret en måltidskasse til en person hver uge, skal du ikke tænke på at købe ind til maden. Ligeledes kan du vide dig sikker på, at du får nye og lækre retter hver uge, så du slipper for at spise det samme gang på gang, fordi fantasien er sluppet op.
Netop på grund af de mange fordele, der er forbundet med at få leveret disse måltidskasser, er populariteten og efterspørgslen steget markant i de seneste år. Og det har resulteret i et større antal udbydere og måltidskasser på det danske marked.
Hvem tilbyder måltidskasser til 1 person?
Vil du gerne have leveret sunde måltidskasser lige til døren, er du sandsynligvis interesseret i at vide, hvilke muligheder du har. Her kan du glæde dig over, at du faktisk har mange muligheder, da der findes flere leverandører af måltidskasser til en person.
De mange udbydere adskiller sig naturligvis fra hinanden på flere punkter, hvorfor det er vigtigt, at du undersøger mulighederne nøje, inden du træffer din beslutning. Du skal nemlig sikre, at de måltidskasser, du får leveret, stemmer overens med din diæt og præferencer.
Herunder bliver du præsenteret for en række af de mest populære udbydere. Der er derfor en god chance for, at en af disse kan tilbyde noget, der harmonerer med de tanker, du har gjort dig i forhold til dit valg af måltidskasseleverandør.
Vi anbefaler bl.a. følgende udbydere af måltidskasser til singler og enlige:
- Kokkens Hverdagsmad
- Sundtakeaway
- Aarstiderne
Kokkens Hverdagsmad tilbyder lækre måltider til enlige
En af de udbydere, der tilbyder måltidskasser til 1 person, er Kokkens Hverdagsmad. Som navnet også antyder, er det en udbyder, der især har valgt at slå sig op på, at de tilbyder måltidskasser med hverdagsretter.
Er du typen, der ikke har lyst til at skulle spise vegetarisk eller deslige, men derimod blot vil have helt almindelige hverdagsretter, er det et ideelt valg for dig. Du får naturligvis mulighed for at vælge mellem en lang række retter uge efter uge.
Da du selv kan vælge mellem deres mange retter, er du garanteret at kunne finde en række retter, der falder i din smag. Hertil kan du også selv vælge, om du vil have leveret mad til tre eller fire dage. Slutteligt kan du også selv styre, om du vil have fast- eller engangslevering.
Kokkens Hverdagsmad leverer typisk færdigretter, der blot skal varmes og anrettes.
Konkrete eksempler på retter:
- Chicken tikka masala med basmati ris og cashewnødder
- Okseburger med barbeque, mayo og bådkartofler
- Pølser med hvidløg, kartofler og blomkål
Læs mere om måltidskasserne fra Kokkens Hverdagsmad her ->
Sunde måltidskasser til singler fra Sundtakeaway
Der er rigtig mange enlige, der bestiller deres måltidskasser hos Sundtakeaway. De har nemlig ikke blot flere måltidskasser at vælge mellem, men har også et stort fokus på sundhed. Derfor er det en rigtig god måde at overgå til en sund og varieret diæt som enlig.
Du kan bl.a. vælge deres Vægttabskasse, hvis du har et ønske om at tabe dig. Vil du derimod blot opretholde en sund og balanceret diæt, er deres Hverdagskasse et bedre valg. Du kan tilmed også bestille en måltidskasse, der indeholder en tre dages juicekur.
En anden fordel ved Sundtakeaway er, at de tilbyder måltider til hele døgnet, hvorfor du får leveret både morgenmad, frokost og aftensmad. Dog kan du kun få leveret måltider til fem dage, hvorfor du selv skal stå for måltider til de sidste to dage.
Konkrete eksempler på retter:
- Omelet med chiabrød og tomater (morgenmad)
- Rød bulgursalat med spinat og tomat (frokost)
- Italiensk bolognese hertil cherrytomater (aftensmad)
Læs mere om måltidskasserne fra Sundtakeaway her ->
Aarstiderne er også på pletten med single måltidskasser
Aarstiderne er bestemt også en mulighed, hvis du har et ønske om at bestille måltidskasser til en person. De udmærker sig i høj grad ved at have et stort udvalg af måltidskasser, hvorfor de har noget for alle.
Hvad enten du ønsker at spise vegansk, om du vil have retter, der tager mindre end 30 minutter at lave, eller du vægter højt, at dine måltider er kalorielette, har Aarstiderne noget for dig. Netop derfor er det også en af de mest populære leverandører af måltidskasser på det danske marked.
Priserne på deres mange måltidskasser varierer en del, da der bl.a. er forskel på de råvarer, der bruges til retterne. Hertil er der også forskel på antallet af dage, der bliver leveret mad til. Ingen af deres måltidskasser kan dog fås med måltider til mere end fem dage.
Konkrete eksempler på retter:
- Hakkebøffer med bløde løg, kartofler og salat
- Rødbedepizza med ricotta og rødløg
- Grisenakke med ris og grønt i tomatsauce
Læs mere om måltidskasserne fra Aarstiderne her ->
Flere og flere udbydere af måltidskasser tilgodeser enlige
Det er ikke nogen hemmelighed, at måltidskasser er blevet mere populære i løbet af de seneste år. Rigtig mange par og familier har taget dem til sig, da de ikke blot gør hverdagen lettere, men ofte også introducerer modtagerne for nye retter og opskrifter.
Desværre er det først i løbet af det seneste stykke tid, at de mange leverandører er begyndt at tilgodese enlige. I mange år var det svært at finde måltidskasser til enlige, men sådan forholder det sig dog ikke længere – og heldigvis for det.
Har du længe haft et ønske om at få din mad leveret, så du ikke selv skal købe ind og finde på nye retter uge efter uge? I så fald kan du glæde dig over, at det ikke længere har sine begrænsninger, at man kun skal bestille mad til én person.
Single måltidskasser kan give besparelser og minimere madspild
Der er adskillige fordele forbundet med måltidskasser. Ofte er det dyrt at købe ind, hvis man er single, da de fleste fødevarer ikke egner sig til dette. Det medfører, at man i realiteten ender med at købe ind til to eller flere personer.
Dette er ikke blot en ulempe, da det er dyrt. Det er også en ulempe, da det som regel fører til madspild. Ved at få leveret en måltidskasse, der kun indeholder mad til én person, sparer man derfor ikke blot penge, men minimerer også madspild.
Ligeledes har det også den fordel, at du får muligheden for at prøve kræfter med nye retter. Mange enlige har nemlig en tendens til at lave de samme retter i cirkulation, hvilket man undgår, hvis man får måltidskasser leveret.
Idéer til aftensmad til 1 person
En af årsagerne til, at det er svært at lave mad som single er, at der er mange retter, der ikke egner sig til én person. Netop derfor ender mange med at lave for meget mad, hvoraf en stor del af det desværre ender i skraldespanden.
Har du brug for en smule inspiration til, hvad du kan bikse sammen i køkkenet, hvis du blot skal lave aftensmad til en person, så kan du prøve en af disse retter:
- Squash-spaghetti med krydret tomatsauce og stegt laks
- En lækker club sandwich (eventuelt med kartofler eller pommes frites)
- Boller i karry
- Spidskålssalat med quinoa
Foruden de retter, der er nævnt herover, findes der naturligvis også en lang række gængse retter såsom frikadeller, spaghetti bolognese osv., som også sagtens kan laves til en person.
Du kan spare penge på din første single måltidskasse med en rabatkode
Hvis du har intentioner om at overgå til måltidskasser, er det en god idé at teste de forskellige muligheder. Dette handler ikke blot om, at du dermed bedre kan vurdere, hvilken af de mange måltidskasser og leverandører, der er den rette for dig.
Det skyldes i lige så høj grad, at de fleste aktører tilbyder rabatkoder til nye kunder. Dermed kan du få rabat på den eller de første måltidskasser, du får leveret. Vælger du at teste flere af udbyderne, kan der derfor være en del penge at spare.
Ganske vist er det ikke alle udbydere, der tilbyder, at man med en rabatkode kan få rabat på den eller de første måltidskasser, men det er relativt udbredt.
Hvad koster en måltidskasse til en person?
Det er svært at give et konkret svar på, hvad en måltidskasse til en person koster. Det skyldes, at der findes et utal af leverandører og måltidskasser på det danske marked. Som følge af dette, er det helt naturligt, at priserne varierer en del.
Hertil skal der også tages højde for, at der er forskel på, hvor mange måltider, man vælger at få leveret. Som enlig kan du forvente, at du skal betale et sted mellem 45 og 75 kr. pr. måltid, afhængigt af dit valg af leverandør.
Hvorvidt dette er pengene værd, er naturligvis en personlig vurdering. Der er mange, der mener, at det er en god pris pr. måltid, da de ikke blot får lækker og varieret mad, men også slipper for at skulle købe ind.
Spørgsmål og svar
Hvad er en single måltidskasse?
En single måltidskasse er en måltidskasse til 1 person. I de fleste tilfælde indeholder en sådan måltidskasse aftensmad til 1 person til i alt mellem tre til syv dage.
Hvor kan jeg bestille måltidskasser til 1 person?
Der findes flere udbydere af måltidskasser til 1 person, hvilket bl.a. tæller Kokkens Hverdagsmad, Aarstiderne og Sundtakeaway. Derfor har du mange muligheder for at finde måltidskasser for 1 person.
Hvor udbredt er det at bestille måltidskasser blandt singler?
Flere og flere bestiller single måltidskasser, da der er talrige fordele forbundet med dette. Der er ikke blot tid og besvær at spare, men man undgår også madspild, da man ofte køber for meget, hvis man køber ind til én person.