Er du træt af at spise de samme retter igen og igen, eller har du ikke tid til at stå mange timer i køkkenet hver dag?
Så kan du med fordel overveje at bestille din mad fra Det Danske Madhus. Det er lige netop denne leverandør, som vi vil kigge lidt nærmere på, på denne underside, så du kan blive klogere på, om det er det rette valg for dig. Leverandøren henvender sig bl.a. til familier, pensionister og institutioner.
I denne beskrivelse og anmeldelse af Det Danske Madhus vil vi stille skarpt på leverandørens koncept, priser, kundetilfredshed og meget mere.
Fordele og ulemper ved leverandøren:
Det Danske Madhus er garant for komplette, færdiglavede måltider i høj kvalitet
Det Danske Madhus specialiserer sig i at lave velsmagende, komplette og ikke mindst færdiglavede måltider, der bliver leveret direkte til døren. Typisk vil din eneste opgave være, at du skal varme maden i enten din mikrobølgeovn eller almindelige ovn. Og så skal maden selvfølgelig anrettes.
Det bliver simpelthen ikke meget nemmere at få velsmagende og varieret færdiglavet aftensmad. Det Danske Madhus er, ifølge deres egne ord, madglæde på hjul.
Missionen er at skabe glæde med kvalitetsmad, og visionen er at blive oplevet som den førende leverandør af madglæde.
Det Danske Madhus A/S har eksisteret siden 2003 og ejes af Polaris Private Equity, Henrik Sørensen og Brian Sørensen. Selve virksomheden har base i 7700 Thisted.
Markedets største udvalg af færdiglavede retter
Det Danske Madhus hører til blandt de førende leverandører, når det kommer til levering af færdiglavede retter. Denne service er et godt alternativ til de traditionelle måltidskasser.
Hos denne leverandør kan du hver uge vælge mellem mange forskellige lækre og velsmagende færdigretter, der blandt andet tæller måltider som:
- Pandestegte frikadeller med skysovs, kartofler og marinerede gulerødder
- Karbonade med skysovs, kartofler og ratatouille med tomat
- Pasta med tomatflødesovs, skinke, bacon og grønne bønner
- Indisk krydret gryderet med soya bites, garam masala og quinoa med blomkål
- Boller i karry med gulerødder, løg, æbler og ris
- Svensk pølseret med ærter
- Pasta med tomatflødesovs og kylling
- … og mange, mange andre retter, der med sikkerhed vil behage dine smagsløg!
Du kan tjekke ugens retter ud på leverandørens hjemmeside. Her finder du både hovedretter, forretter, desserter og familiepakker.
Det Danske Madhus’ priser
Det Danske Madhus er en prisvenlig leverandør af færdiglavede måltider.
Priserne kan variere fra ret til ret, men som hovedregel giver du mellem 59 og 69 kr. for en hovedret, 23 kr. for en forret og 23 kr. for en dessert. Det er priser, som de fleste danskere kan være med på.
Derudover kan du forvente at opnå gratis levering ved køb for min. 200 kr. og ved evt. valg af abonnement.
Du kan bestille online via Det Danske Madhus
Det er nemt og hurtigt at bestille færdiglavede retter fra Det Danske Madhus. Det foregår nemlig online, hvor du får det komplette overblik over ugens retter og priserne på disse. Så er det bare at lægge de måltider i kurven, som du gerne vil bestille.
Online bestilling hos Det Danske Madhus fungerer som følger:
- Klik dig ind på detdanskemadhus.dk
- Klik på Køb Private, Køb Via kommunen eller Køb plejehjem & institutioner (alt efter kundetype)
- Læg de ønskede retter i kurven og angiv ønsket antal portioner
- Indtast din rabatkode, hvis du har en
- Klik på Til kassen
- Opret dig som ny bruger (hvis du ikke allerede er oprettet)
- Angiv dine person- og leveringsoplysninger og klik på Opret konto
- Angiv ønsket leveringsinterval (kun én gang, hver uge, hver anden uge eller hver tredje uge)
- Angiv ønsket leveringsdag
- Læs og acceptér betingelserne for købet
- Klik på Godkend og betal
- Betal din ordre og glæd dig til at modtage dine færdigretter til døren
Alt i alt er bestillingsforløbet både enkelt og brugervenligt, og så tager det ikke meget mere end fem minutter, hvis ellers man kan bestemme sig for, hvad man skal have at spise.
Som udgangspunkt bliver maden leveret på den valgte ugedag mellem kl. 08:00 og 18:00. Hvis andet gør sig gældende, vil det fremgå af bestillingssiden.
Bemærk: Leveringen er gratis, men du skal bestille for mindst 200 kr. pr. gang.
Det Danske Madhus har madhuse i hele landet
Det Danske Madhus har madhuse rundt omkring i landet, hvilket sikrer, at de kan servicere en stor del af de danske postnumre. De sørger dermed for, at du og tusindvis af andre danskere kan få leveret lækre, velsmagende og ikke mindst færdiglavede måltider, der er klar til at komme på bordet.
De har madhuse i følgende postnumre indtil videre:
- 8380 Trige (køkken)
- 6800 Varde (køkken)
- 6040 Egtved (køkken)
- 2620 Albertslund (køkken og administration)
- 7700 Thisted (regnskab og kundeservice)
Det Danske Madhus tilbyder levering til alle danske husstande med undtagelse af husstande på ikke-brofaste øer. Hvad end du derfor er bosat i Århus, København, Vejle, Aalborg eller en helt femte by, så kan du få leveret lækre færdigretter fra dit lokale madhus.
Anmeldelser af Det Danske Madhus: Hvad siger kunderne?
Trustpilot er en platform, hor kunder kan anmelde deres oplevelse med en virksomhed. Derfor har vi været et smut forbi og fundet Det Danske Madhus på Trustpilot. Her ser vi, at de har en middel score baseret på +150 anmeldelser.
Det er ikke en prangende score, men trods den lave gennemsnitlige score, så er der rigtig mange tilfredse kunder, der har givet leverandøren topkarakter.
Roserne går på, at maden er god, i passende portioner og overskuelig at håndtere. Virksomheden bliver også anbefalet for deres venlige personale og servicemindede chauffører. Omvendt går de dårlige anmeldelser på, at maden er småkedelig, og kundeservicen er svær at få fat i.
Ønsker du også at give dit besyv med? Så skriv en anmeldelse på Trustpilot og / eller via Nymaaltidskasse.dk (du kan skrive din anmeldelse i bunden af denne underside).
Du kan også sende din feedback direkte til Det Danske Madhus. Du kan kontakte deres kundeservice ved at skrive til kundeservice@ddm.dk eller ved at ringe til 70702646 inden for deres åbningstider.
Du kan selv vælge leveringsdag
Alt efter hvor du har bopæl, kan du selv bestemme, hvornår maden skal leveres. Nogle postnumre har kun én leveringsdag, mens det andre steder er muligt at vælge mellem flere forskellige dage, hvor maden kan blive leveret.
Du vælger leveringsdag ved bestilling. Som hovedregel er det ikke muligt at angive ønsket tidspunkt (klokkeslæt), men maden bliver leveret i bokse, der holder maden kølig og frisk.
Leverandøren byder også på vegetariske og veganske løsninger
Det Danske Madhus’ menuplan består primært af god og klassisk dansk mad. Det vil sige, at der gerne er lidt skysovs, noget steg, nogle kartofler og så videre. Men der er også mulighed for at bestille både vegetariske og veganske retter, hvis det er der, at præferencerne ligger.
Spørgsmål og svar
Hvad specialiserer Det Danske Madhus sig i?
Det Danske Madhus specialiserer sig i færdiglavede retter, der kan opvarmes nemt og hurtigt og derfor ikke kræver meget tid og energi at håndtere. Leverandøren tilbyder færdigretter til både private, kommuner, plejehjem og institutioner.
Hvilken dag får jeg min måltidskasse?
Leveringsdagen for din måltidskasse fra Det Danske Madhus varierer alt efter, hvilket postnummer du bor i. Når du bestiller din mad, vælger du selv, hvornår maden skal leveres ud fra de muligheder, du bliver tilbudt.
Hvordan er priserne hos Det Danske Madhus?
Priserne hos Det Danske Madhus er ganske fornuftige, hvis man sammenligner med andre måltidskasser eller med færdigretter fra supermarkederne. I guiden har vi også skrevet lidt om priserne. Læs eller genlæs dette afsnit, hvis du vil vide mere om det økonomiske bag at bestille færdigretter fra leverandøren.